✔ Fast lav fragt 39 kr. ✔ Fri fragt ved køb over 599 kr. ✔ Hurtig levering 1-3 dage ✔ 14 dages fuld returret Kundeservice: Tlf. 52231563

RIDEBUKSER

Stort udvalg af kvalitets ridebukser til dig!

Vi har desværre ingen produkter der matcher dine kriterier

Her hos Horsepartner mener vi at ridebukser både skal være komfortable, funktionelle og i et lækkert design. Derfor tilbyder vi ridebukser fra producenter, der med hjælp fra nye innovative teknologier sørger for at alle delene går op i en højere enhed. Vi forhandler bukser fra nogle af de mest populære kvalitetsmærker så som Kingsland, Covalliero, Equiline, Animo, Topreiter, Karlslund, Mountainhorse, Hrimnir m.fl 

 

De bedste ridebukser

At finde de perfekte ridebukser, kan være svært, men herunder har vi listet en række ting du skal være opmærksom på, inden du køber dine nye ridebukser, så det bliver mere overskueligt for dig hvilken type der matcher dine ønsker bedst.

 

  1. Forskellige typer ridebukser

Du skal først vælge hvilken type ridebukser du ønsker, her kan du vælge mellem:

- Klassiske ridebukser med kunst skind, der giver en vis anti-skrid, således man sidder bedre fast i sadlen.

- Klassisk ridebuks med grip. Grip er silikone der er printet på bukserne som giver en stærkere anti-skrid effekt, således du sidder bedre fast)

- Ride Tights – minder om en løbebuks og leveres med grip, enten kun på knæene eller som full seat (dvs. hele fladen der berører sadlen)

- Jodhpur bukser er en ridebuks, der traditionelt mest anvendes af Islænder ryttere, da disse er brede i bunden og dermed er velegnet til korte ridestøvler. Disse fås ligeledes med både skind og grip.

 

Dernæst om man vil foretrække grip eller skind, samt om det skal være udelukkende på knæene eller på hele sædet.

 

  1. Dressur/Spring/Islænder

Din ride disciplin er ofte afgørende for hvilken type ridebukser du vælger. Springryttere bruger som regel stramme ridebukser ligesom tilfældet er hos dressurryttere, men hvor mange springryttere foretrækker knægrip eller skind, vælger mange dressurryttere ofte full seat.

Islænder ryttere vælger oftest Jodhpur bukser, men til stævnebrug vælger de oftest som dressurryttere en tights med full-seat enten grip eller skind.

 

  1. Pasform på ridebukser

Hvordan skal buksen sidde, hvordan skal taljen være, lav eller høj eller derimellem.

Som rytter bruger vi rigtig meget tid i vores ridebukser, derfor er det vigtigt at finde nogen som sidder godt. Her kan du ofte tage udgangspunkt i den pasform som dine almindelige bukser har, for herved at komme så tæt på det der lige føles rigtigt for dig.

 

Forskel på Ridetights og Ridebukser

Forskellen på de 2 typer af ridebukser er større end man umiddelbart tror. Materialerne er meget forskellige, samtid med at udseende også er forskellige.

Ridebukser:

  1. Ridebukser er ofte fremstillet i et kraftigere materiale, herunder bomuld, softshell eller en blanding med blandt andet nylon. De er mere ”klassisk” i sit udseende og minder mere om almindelige bukser, qua sit snit samt lukningen med lynlås og knapper.
  2. Pasformen er tætsiddende, men ikke helt så tæt som en tights.
  3. Mange ridebukser har et tyndere materiale nederst på benet, for bedre pasform i de lange støvler.
  4. Desuden har mange lidt dyre ridebukser kompression, der har til formål at støtte rytterens muskler under ridning. Det øger blodgennemstrømningen i musklerne og er en teknologi der stammer fra idrætstøj, med det formål at hjælpe rytteren til at præstere bedre. Sidst men ikke mindst hjælper det på muskeltræthed og øger dermed komforten.

 

Ride Tights:

  1. Tights er fremstillet i et materiale med elastan – et teknisk stof der gør at buksen har en tæt pasform og giver rytteren god bevægelsesfrihed.
  2. Pasformen er tætsiddende og minder meget om traditionelle løbebukser, tilført grip, således disse sikre at man som rytter har et bedre greb om sadlen og dermed sidder bedre fast.
  3. Tights anvendes stort set af alle typer af ryttere uanset disciplin. Dernæst anvendes de ofte i hvide til stævneridning, da rytteren her ønsker en buks der sidder tæt og samtid giver optimal bevægelsesfrihed.
  4. Tights fås både med knægrip samt full grip. Men kan ikke få tights med skind, da materialerne ikke komplimentere hinanden.

 

Der er ikke noget ”rigtigt eller forkert” i om man vælger Ridebukser frem for Tights eller omvendt, da det skal være op til den enkelte rytter at vælge den form for ride buks der passer bedst efter deres smag.

Forskel på GRIP og SKIND

Der er stor forskel på om man som rytter foretrækker grip frem for skind eller omvende. Vi har her forsøgt at give dig et overblik over de største forskelle der er på de 2 materialer.

 

Skind: Traditionelt set har skind/ruskind været det mest anvendte materiale til at sikre en god anti skrid effekt mellem ridebukser og sadel. Skind er et meget holdbart materiale, der udover at hjælpe rytteren i at sidde fast i sadlen også er meget slidstærkt og dermed holder længe, på de udsatte områder som er knæ samt på sædebenene.

Grip: Grip på ridebukser er et nyrer fænomen, der er blevet særlig populært op gennem 2020`erne. Grip giver i højere grad end skind, en stærk antiskrid effekt. Grip giver desuden ridebuksen mulighed for at være endnu mere fleksible end skind og er derfor at foretrække for ryttere der sætter stor pris på bevægelsesfrihed. Dog er grip ikke lige så holdbar som skind og man skal derfor ikke forvente samme slidstyrke i grip som i traditionelt skind.

 

Størrelse på ridebukser

Størrelserne på ridebukser kan variere meget fra mærke til mærke, nogle mærker designer deres ridebukser meget små, mens andre er store i størrelsen. Der er dermed ikke nogen entydigt svar på hvilken størrelser man skal gå efter.

Vi forsøger at beskrive størrelserne op de enkelte produkter, men er du i tvivl om hvilken størrelse der er den helt rigtige for dig, så kontakt os gerne, så hjælper vi gerne med at tage eventuelle mål og vejlede dig til at finde den helt rigtige størrelse.

Skulle størrelsen ikke passe, er vi naturligvis behjælpelige med ombytning. Du kan læse mere om vores returpolitik nederst på siden.

Du skal sikre dig at dine bukser sidder til, de skal sidde så det føles som et ekstra lag hud. Ridebukser skal gerne sidde til, så du har maksimal støtte og kan sidde godt og fast i din sadel. Ridebukser udvider sig ofte, så derfor skal du ikke som udgangspunkt gå efter den størrelse du bruger i almindelige bukser.

Har du ikke standartmål, så fortvivl ikke, der findes også ridebukser i din størrelse, som er lige så komfortabel, strækbar og lækker som alle andre bukser.

 

Hvad koster ridebukser

Prisen på ridebukser variere meget. Ofte kan man finde ridebukser helt ned til omkring 300-400 kr og op til langt over 2.000 kr.

Man skal da derfor altid gøre op med sig selv hvilket behov man har. For der er forskel på at ride 1 gang om ugen i en time og at ride 5-10 heste dagligt. Pris og kvalitet hænger ofte sammen, hvilket også er tilfælde når det kommer til ridebukser.

 

Vælg de rigtige ridebukser

Når du skal vælge dine bukser, skal du sørge for at de er lavet i et materiale der er strækbart, da stoffet udvider sig når du rider.

Derfor skal stoffet gerne kunne trække sig sammen igen når de du tager dem af igen. Når du vælger dine bukser, kan du med fordel kigge efter en høj grad af elastan i bukserne, og udelade at vælge ridebukser der ikke indeholder dette materiale, da dette er med til at sikre buksen trækker sig sammen igen.

Når du skal ride er det vigtigt at du føler dig godt tilpas, og at der ikke er noget der klemmer om maven eller andre steder, derfor har mange producenter også lavet forskellige modeller med forskellige længder i taljen.

Fordelen ved de forskellige længer på taljen er at man selvfølgelig kan vælge den der passer bedst til det behov man har, men også at vi ikke alle sammen skal have en talje som kun går lige over hoften, der er også plads til at den fx går lidt længere op bag på.

Døjer du med at du bliver kold om lænden når du rider, kan det være en fordel for dig at vælge dem som er lidt længere i taljen, dels fordi den varmer dig lidt længere op af ryggen, men også fordi at den forhindre at dit tøj skiller på midten, så du har bar ryg. Derudover giver den lange talje også lidt ekstra støtte i den nederste del at ryggen, så du undgår smerter og din komfort bliver forhøjet lidt.

Jodphur ridebukser

Igennem tiden har der været en tradition for at Islænder rytter oftest vælger Jodphur bukser. Bukserne er bredere for neden, hvilket giver dig mulighed for at bruge korte ridestøvler, uden at skulle være "bange" for at få alt for meget hø og andre sager ned i skoene.

Samtid føles en Jodphur på mange måder mere som en almindelig buks, hvorimod en tights mere føles som en "løbebuks. Men de seneste år har vi set en tendens til at flere og flere vælger en tight model frem for Jodphur buksen. Og derfor er flere producenter begyndt at lave Jodhpur bukser i ”tight” materiale, således de 2 ting er kombineret til glæde for mange.

Jodphur buksen er dog uden tvivl kommet for at bliver og er på mange måder en slags varetegn for vores "Islandske look".

 

Fordelen ved at ride i ridebukser eller Jordphur.

Mange ridebukser er lavet i et materiale der er strækbart på 4 veje, dette gør at du kan føle dig i perfekt harmoni med din hest, og let kan komme op og ned fra hesten.

Der forskes hele tiden i at lave de bedste stoffer til ridebukser, og bukserne bliver alle sammen designet af eksperter.

 

Sommer og vinter ridebukser

Vi kender alle følelsen af at det er for varmt at have en ridebuks på om sommeren eller det er for koldt til bare at have ridebukser på om vinteren, og der er ikke noget værre end at have det for varm eller fryse når man rider, for det påvirker hvordan man rider.

Om vinteren er vi tilbøjelig til at tage meget tøj på, og mange tager også flere par bukser på i form af skiundertøj og strømpebukser indenunder ridebukserne, men dette bevirker bare at vi kan blive mere begrænset i vores bevægelser, fordi at bukserne kommer til at fylde så meget, når der er flere par oven på hinanden.

Vinter ridebukser: Bukserne er ofte lavet med en såkaldt børstet fleece på indersiden, som har til formål at isolere. Mens selve materialet på buksen variere meget, her kan man både få tights i vintermodel, hvor du har en lidt tykkere tight med børstet fleece, men man kan ligeledes finde vinterbukser i kraftig softshell med børstet fleece.

 

Sommer ridebukser: En sommerridebuks er kendetegnet ved at være fremstillet i et tyndt materiale, der sikre god åndbarhed uden at gå på kompromis med et godt greb og styrke i bukserne. Flere og flere vælger en tights med mesh i siderne eller i et yderst åndbart materiale. Men man kan også vælge at anvende en traditionel ridebuks hvilket mange ligeledes vælger. Det afhænger ofte af hvor varmt man som rytter har det under ridning.

 

Ridebukser til børn

Når du skal vælge ridebukser til dig barn, skal du sørge for at de sidder godt på barnet, de må ikke være for store eller for små, for så laver de hurtigt gnavsår. Endvidere skal der være et godt grip på dem, så barnet sidder godt og trygt i sadlen.

Bukserne er lavet af samme materialer som dem til voksne, det vil sige at de ofte er vand og smudsafvisende, så dit barn kan ride fx i skoven eller andre steder hvor der kan være beskidt, uden at du skal tænke over om de kan holde til det.

De fleste børn foretrækker at ride i tights, da de her får optimal bevægelsesfrihed og ikke oplever at bukserne strammer eller genere på nogen måde. Tights minder for børnene meget om leggins eller strømpebukser. Disse bukser og tights fås ligeledes i både sommer, vinter eller helårsmodeller.  

God pasform på dine ridebukser er altafgørende 

Dine ridebukser skal være velsiddende, så du undgår folder som kan give dig gnavsår. Derudover skal de give en god støtte – et par gode ridebukser kan få dig til at sidde bedre og roligere i sadlen.

De ridebukser vi har udvalgt til dig har fokus på komfort og funktion ned til mindste detalje. Ligesom med så meget andet ridetøj og rideudstyr, er det vigtigt at finde ridebukser der passer lige præcis dine behov og som er behagelige for dig at have på. Uanset om du står og skal købe dine første ridebukser eller om du er nysgerrig efter at prøve nogle andre end dem du har, vil du med garanti finde noget lige for dig.

Der er ikke noget rigtigt eller forkert når man vælger ridebukser, det vigtigste er at de sidder godt på dig og at du føler dig godt tilpas i dem.

 

Er du i tvivl om hvilken bukser der er de rigtige for dig samt hvilken model der matcher dine behov bedst, så kontakt os gerne på info@horsepartner.dk så hjælper vi dig gerne.

 

Vask af ridebukser

Vi anbefaler at du vasker dit ridetøj skånsomt uden brug af skrappe midler. Vask ved 30 grader er oftest at foretrække. Ligeledes skal du være opmærksom på at brug af skyllemiddel kan være skadeligt på eks. grip.

De fleste ridebukser bør lufttørre og tåler ikke tumbler.

Læs altid vaskeanvisningen i det enkelte par bukser, for herved at sikre dig at du overholder foreskrifterne.

 

✔ Fast lav fragt 39 kr.
✔ Fri fragt ved køb over 599 kr.
✔ Hurtig levering 1-3 dage
✔ 14 dages fuld returret

Kurven er tom

*** KØB JULEGAVER ALLEREDE NU, VI HAR FORLÆNGET RETURRET TIL 5. JANUAR***