Lagt i kurven
Ridestøvler er skabt til at beskytte dine fødder og give dig en god balance i sadlen. Her finder du nøje udvalgte brands og modeller!
Ridestøvler er skabt til at sikre rytteren optimale betingelser. En ridestøvle skal beskytte dine fødder, sikre du ikke sidder fast i bøjlen samt være velegnet til det hårde staldmiljø.
Her finder du nøje udvalgte brands og modeller!
Uanset hvilken form for ridning du dyrker, om det er jagt, dressur, spring eller bare en tur i skoven, er det vigtigt at have en støvle på som for det første ikke glider i bøjlerne, men også en som støtter dine ankler, føder og underben, så du har så meget kontakt til hesten som overhovedet muligt, og dermed kan kommunikere med din hest.
Et par ridestøvler skal kunne holde til meget, da de ofte bliver brugt i al slags vejr og i mange timer. Vi har nøje udvalgt de brands og modeller vi finder mest velegnet. Dog er det naturligvis altid vigtigt at holde for øje, at vedligeholdelse er afgørende for holdbarheden på dine ridestøvler. Sørg for at fjerne unødigt snavs med jævne mellemrum, samt pleje dem med et velegnet plejeprodukt.
Mange af vores modeller er sikkerhedsgodkendt som sikkerhedsfodtøj, dermed ikke sagt at der skal slækkes på komforten, det er vigtigt at din ridestøvle er behagelig at have på. Den må hverken stramme eller sidde for løst.
Derfor er det vigtigt at have de rigtige støvler når du skal ride.
Hvis vi skal kigge rent praktisk på det, så skal du investere i et par ridestøvler, fordi de beskytter dit underben, ankel og fødder, og giver dig en bedre kontakt til din hest.
Derudover er ridestøvlen også for din egen sikkerhed, hælen er ca. 2,5 cm høj, det er for at forhindre at foden glider igennem stigbøjlerne, derudover er sålen med et lille mønster og en anelse glat, så foden er nem at få ud af bøjlerne ved styrt.
Ridestøvlens skaft er lavet til lige under knæet, det er den for at beskytte underbenet mod at komme i klemme i stigremmene.
Når du skal købe ridestøvler, skal du beslutte dig for hvilken form for ridestøvle du vil have, når du skal beslutte hvilken støvle du vil have, skal du have med i overvejelserne hvilket formål ridestøvlerne skal bruges til. Skal de være korte-, lange-, stævne- eller vinterstøvle.
Man siger ofte at ridestøvler kan deles op i to kategorier felt- og dressurstøvle.
Felt støvlen bliver oftest brugt til jagt, military og spring, hvorimod dressurstøvlen bruges til dressur.
Feltstøvlen finder du ofte med snørebånd, lynlås og i forskellige farver. Dressurstøvlen findes kun med lynlås.
En Jodhpur støvle er en kort ridestøvle, som nogle også vil kalde en staldstøvle. Denne type ridestøvler er særligt populær blandt islænder ryttere, da de ofte rider i såkaldte Jodhpur ridebukser, som er en ridebuks med lidt vidde i benene og dermed er disse velegnet sammen med korte støvler.
Hos Horsepartner er vi stolte af at kunne præsentere gode allround jodphur støvler der på optimal vis reducerer de belastninger som du bliver udsat for i din daglige omgang med hesten – i stalden og under ridning. Din sikkerhed har naturligvis topprioritet, men det har din komfort også. Horsepartner går ikke på kompromis med nogen af delene. Derfor fører vi kun kvalitetsmærker inden for ridestøvler. Kig dig omkring – du kan også finde din favoritstøvle i dag.
Jodphur støvler egner sig rigtig godt når du skal i stalden og muge ud og lave almindeligt staldarbejde. Sålerne er lavet af skridsikre materialer, så du ikke glider på gulvet hvis det er glat.
Mange af denne type støvler er lavet med en stål kappe i snuden, for at forhindre at du får skadet på tæerne hvis hesten skulle finde på at træde dig over foden, eller du under staldarbejde taber tunge ting over foden.
Mange starter med denne type støvler, da de både kan bruges i stalden og på hesten, både med og uden Chaps.
Du finder et mindre udvalg af stævnestøvler i vores sortiment. De støvler vi udvælger er valgt ud fra at vi skal kunne tilbyde dig som rytter de bedste af det bedste.
Konkurrence støvlen går helt op af din læg muskel, og den er bygget på en måde hvorpå den støtter dig bedst muligt.
Der er forskel på dressurstøvlen og springstøvlen, dressurstøvlen har et højt skaft, på ydersiden af benet går støvlen ofte op over knæet. Netop i dressur er der dresscode på, når du skal til stævner, disse dresscodes er ofte ret strikse, derfor skal du huske at tjekke op på reglerne inden du køber en dressurstøvle. Ofte er de med lynlås bag på lægen, så de er nemme at få på og af. Dressurstøvlen er ofte mere stiv end springstøvlen, fordi den skal give mere støtte til rytteren.
Springstøvlen er ofte lavet med snøre, syninger i forskellige farver og med glimmer og glitter. Snøren er sat i for at give rytteren mere fleksibilitet, så foden kan bukkes i afsættet og springet.
Du kan ud over dem du finder her på siden, altid rette henvendelse til os, hvis du er på udkig efter en model fra et af vores brands. Så er vi gerne behjælpelige med at skaffe dem hjem til dig.
Skal du have et par ridestøvler til vinteren er det oplagt at købe et par thermostøvler. Der er lavet med en tykkere bund, for at isolere mod kulden nede fra, og så er de foret i skaftet og foden, så du kan holde varmen, derudover er de vandafvisende op af benet og vandtæt i sålen. Der er lynlås bagi, eller spænder på siden, så de er nemme at tage af og på.
Er du en af de ryttere der fryser meget om fødderne, skal du måske overveje om der skal være plads til at du kan have en ekstra ridestrømpe på inden i støvlen, eller om du skal have en sål lavet af uld i. Der kan også købes såler med varme indlæg i, ellers kan der købes varme indlæg man kan ligge i støvlen.
Thermo ridestøvler fås i både korte og lange modeller, med og uden snøre, lynlås eller spænder. Derudover kan de også fås med sikkerhedskappe i snuden.
Når du skal investere i ridestøvler, skal du tænke over hvilke funktioner støvlerne skal opfylde, skal de være med lynlås så de er nemme at påføre sig, end en pull-on støvle. Du skal dog være opmærksom på at når der er lynlås i ridestøvlen, er der flere ting der kan gå i stykker.
De fleste støvler er udstyret med sporeholdere, dette gør at sporen holdes på plads når du rider, er der lynlås i støvlen, skal du være obs på at bruge sporebeskytter på sporen, for ikke at ødelægge lynlåsen.
Noget af det vigtigste du skal tænke på når du skal købe ridestøvler til børn er sikkerheden. Den bedste måde at sikre sig at sikkerheden er i top, er ved at købe det rette rideudstyr, her er ridestøvler en stor del af det, da ridestøvler beskytter dit barns fødder.
Ridestøvler til børn, minder i mange træk om dem som voksne ryttere også bruger, de er bare i en mindre størrelse og ofte lavet i et billigere materiale.
De laves ofte i billigere materialer da børn selvsagt vokser, også nogle gange ret hurtigt, så derfor skal støvlerne også ofte skiftes ud med nye.
Når du køber ridestøvler til dit barn, skal du lige som med voksne være sikker på at de ikke klammer og dermed kan lave vabler. Du skal endvidere være opmærksom på størrelsen og bredden af støvlen, da de skal kunne støtte barnets fod. Det vil sige at støvlen skal gerne have et voksetillæg i snuden af skoen, ellers risikere du bare at du skal købe nye støvler efter meget kort tid.
Det er vigtigt at du vedligeholder dine støvler, så de har en længere levetid, og at de beholder deres fleksibilitet.
Hver gang du har brugt dine ridestøvler skal du tørre dem af, for at fjerne alt skidt og snavs, får det først lov til at gro fast, er det næsten ikke til at fjerne igen. Pas på med ikke at stille de våde ridestøvler ved fx en radiator, brændeovn eller lignende, da det kan gøre læderstøvler tørre, for derefter at knække i læderet.
Når du skal gøre dine ridestøvler ekstra rene, findes der forskellige plejeprodukter, som du med fordel kan købe og bruge. Nogen gange laver producenten selv disse produkter, andre gange anbefaler de et produkt som i forvejen er på markedet.
Når du ikke bruger støvlerne, bør du sætte støvlestiver i, så støvlerne bibeholder formen, dette er også bedre for lynlåsen.
Hvis du er ude at ride i det våde vejr, kan du bruge et støvle overtræk, for at beskytte dine støvler mod vejret, du skal blot huske at tage overtrækket af, når du er færdig med at bruge ridestøvlen, så støvlen får lov til at tørre.
Hvis du vil passe ekstra godt på dine ridestøvler, kan de opbevares i en støvletaske, hvor de holdes tørre og rene, vær dog opmærksom på at ridestøvlerne er tørre og rene når de kommes i støvletasken.
Groft set er det ikke svært at beslutte sig for at man skal købe ridestøvler, det er dog lidt mere kompliceret at finde ud af hvilken støvle man skal vælge.
Det første du skal er at finde en støvle der sidder godt på dine fødder og ben, de må ikke klemme dig. Der er mange forskellige slags ridestøvler på markedet, korte-, lange-, stævne-, stald- og vinterridestøvler.
Alle er de forskelligt bygget op, og med forskellige designs, og brede både i foden og skaftet. Alt dette afhænger af hvilken størrelse støvle du skal bruge.
Der er støvler med snører, eller lynlås som er lette at tage af, og som er lidt mere fleksibel end nogen andre støvler kan være.
Er du stævnerytter skal du være opmærksom på hvilke regler der gælder indenfor, den disciplin du rider, det du skal være opmærksom på er, om det er tilladt at have fx, snører, lynlås, hælhøjde, farver og kontraster på støvlerne, dette er altid dit ansvar at have styr på, da reglementerne laves om engang imellem.
Når du skal ud at købe ridestøvler, er det en klar fordel for dig at have de ridebukser og ridestømper på, som du ville have når du skal bruge ridestøvlen, dermed kan du sikre dig at ridestøvlerne sidder behageligt og at det hele går op i en højere enhed.
Når du skal vælge hvilken ridestøvle du skal have, er der flere ting du skal tænke over. Du skal blandt andet tænke over hvilken sæson du skal bruge dem, er det vinter eller sommer. Skal ridestøvlen være lavet af skind, kunstlæder eller gummi, dette afhænger tit af hvordan dit budget til ridestøvler er.
Støvlerne som er lavet af gummi, er den billigste variant du kan vælge, denne kræver ikke ret meget vedligehold, men den bliver kold om vinteren og varm om sommeren, da den er lavet af gummi, som ikke er et særlig åndbart materiale.
Vælger du støvler lavet af kunstlæder, har du et godt alternativ til ridestøvlen af skind, du skal dog være opmærksom på at de kræver lidt mere pleje end gummistøvlen. Kunstlæder ligner skindstøvlen, materialet er mere åndbart end gummi, men har en tendens til over tid at krakelere.
Skindstøvlen er den dyreste variant du kan vælge at købe. Skindstøvlen er lavet af læder, den kræver en del pleje, men den er til gengæld mere behagelig, åndbar og holdbar. Skindridestøvlen er mere behagelig at have på, da den former sig efter dine fødder og underben. Hvis læderridestøvlen får den rette pleje har du et par ridestøvler i mange år. Mange af dem holder sig i 10-15 år, og ser stadig pæne ud.
Der findes ridestøvler som er designet til det danske klima, det vil sige at de findes i både en vinter og en sommermodel. Vintermodellen har en tykkere bund, så den er mere isoleret mod kulde fra den kolde jord. Der er ofte en foring i støvlen, som gør at det er nemmere at holde varmen hen over efteråret og vinteren.
Når du vælger at købe nye ridestøvler, skal du være opmærksom på at, de ikke sidder og gnaver nogen steder, og at de passer i størrelsen. Skaftet må ikke blive for højt, da de så vil gnave i knæhaserne, og lave vabler.
Du skal også tænke over om du skal have en smal eller en bred ridestøvle, de må ikke klemme dine tær, så er de for smalle, og det kan være svært at holde varmen i støvlen. Den må heller ikke være for bred, for så vil din fod være tilbøjelig til at kurre rundt i støvlen.
Køber du en læderridestøvle, skal du være opmærksom på at den skal du gå til, inden du begynder at ride i den, ellers vil den lave vabler på dine fødder, denne proces kan tage tid, og den kan også frem provokere vabler og ubehag i fødderne, så derfor skal du gøre det hjemme, og gerne i små ”etaper”.
Ridestøvlens historie
Ridestøvlen er første gang set i det 17. århundred, hvor også den første militæruniform så dagens lys. Forskellen fra dengang og til nu, er at dengang var støvler lavet til at skulle beskytte soldatens ben, i dag ses den type støvler kun på de gamle historiske malerier.
Da ridning begyndte at blive lidt mere for adlen og de lidt mere højtstående mænd i samfundet, blev ridestøvlen redesignet, den blev lavet i et blødere og mere behageligt materiale. Med tiden blev kanten af støvlen bøjet ned, så ledes at man kunne se indersiden på støvlen, det var den første jockystyle, som blev formet. I dag ser vi kun jockeystyle støvler, hvor der er en bred kant foroven, enten er den en anden farve end støvlen eller også er den lavet med glimmer.
Kalveskinds ridestøvlen blev opfundet i 1817, af Hertug Wellington, støvlen var skåret lige foroven. I 1852 begyndte Hiram Hutchingson og Charles Goodyear at lave ridestøvler i gummi. I dag forbinder vi gummistøvler med disse to mænd når vi snakker om wellies eller wellington støvler.
I 1860 kom den korte ridestøvle på banen, den blev især populær i England, hvorimod at den lange støvle stadig var mest populær i USA, den lange ridestøvle ses i dag som forløberen til cowboystøvlen.