✔ Fast lav fragt 39 kr. ✔ Fri fragt ved køb over 599 kr. ✔ Hurtig levering 1-3 dage ✔ 14 dages fuld returret Kundeservice: Tlf. 52231563

ISLÆNDER TRENSE

Her finder du vores store udvalg af Islænder trenser, både komplet eller enkeltvis med hannoveransk eller kombineret næserem. Alle trenser er i str. Cop til Islænder, så du kan trygt vælge mellem de forskellige trenser. Her finder du desuden også en lang række tøjler i forskellige modeller og farver. 

Vi har desværre ingen produkter der matcher dine kriterier

Islænder trense - modeller:

Islænder trenser leveres ofte fordelt på nakkerem/pandebånd samt som næserem og giver dig dermed mulighed for at kombiner som du lyster. 

Men som du kan se i denne kategori, findes der også et udvalg af komplet Islænder trenser. Det der er forskellen på Islænder trenser og "almindelige" trenser, er ofte selve pasformen samt tykkelsen/bredden på selve næseremmen.

Mange trenser i str. cop kan ganske udemærket passe en Islænder, men det modsatte er også tilfælde. Derfor har vi i vores sortiment, udelukkende trenser, som vi ved og har erfaring med, der passer til netop Islændere.

 

Vælg den rigtige Islænder trense

Når man skal ud og have nyt Islænder hovedtøj, kan det være svært at hitte rede i hvilken model eller mærke man bør vælge. Vi har herunder listet de forskellige typer og forklaret hvad der er forskellen på de forskellige modeller og typer.

Og skulle uheldet være ude og den trense (eller andet Islænder udstyr købt hos os)du har købt hos os, ikke helt er den rigtige for dig, når den kommer hjem. Så fortvivl ikke, vi har nemlig altid 60 dages fuld returret. 

 

Islænder trenser - se de forskellige varianter:

*Engelsk (enkelt næserem placeret over bidet)

*Engelsk kombineret (2 delt næserem)

*Hannoveransk (enkelt/almindeligt)

 

Skal man vælge Engelsk, kombineret eller hannoveransk?

Islænder kan uden problem gå med alle 3 typer næseremme, men nogle heste foretrækker det ene frem for det andet, samtidig med de alle har forskellige funktioner.

En Engelsk næserem anvendes i Islænderverdenen oftest til heste der går med stangbid. Dels fordi kravene fra FEIF foreskriver at du skal bruge denne model i kombination med stang og dels fordi det giver mening for hesten.

Engelsk kombineret er en næserem som har den "engelsk" næserem, hvorpå der så er en nedre rem som spændes under bidet. Denne type næserem er at foretrække hvis du søger en næserem der både kan anvendes med stang (hvor du så fjerner den nederste rem) samt med traditionelt bid, hvior du så kan bibeholde den nederste rem. En Engelsk kombineret er også at foretrække til mange heste i den daglige ridning, simpelthen fordi hesten går bedst med denne type næserem. Om din hest er til det ene eller andet variere fra hest til hest og er svært at give en reel anbefaling om, da dette er meget individuelt. 

Hannoveransk næserem er nok den mest brugte type næserem. Remmen spændes under bidet og du skal kunne have 2 fingre imellem, for at sikre dette ikke er for stramt. En Islænder trense med hannoveransk, vælges oftest af dem, der ønsker mest muligt ro omkring bidet, da det ganske enkelt støtter bedre op omkring bidet.

 

Islænder nakkerem:

Nakkeremme fås i mange forskellige varianter, hvor de variere i bredde, udformning samt om de er med eller uden karbinhager. Om man er til en almindelig nakkerem eller en anatomisk er meget forskelligt. Dog er det vores erfaring, at man skal passe på med at vælge for "brede" anatomiske nakkeremme, simpelthen fordi vores heste har så meget man og pandelokke, at det kan blive lidt af en udfordring at få plads til det bag ørene. 

 

Er du i tvivl i dit valg af trense?

Så kontakt os altid gerne, vi vejleder dig gerne og deler ud af vores erfaringer.

✔ Fast lav fragt 39 kr.
✔ Fri fragt ved køb over 599 kr.
✔ Hurtig levering 1-3 dage
✔ 14 dages fuld returret

Kurven er tom