Lagt i kurven
Find Kandar og Bridon bid til hest og pony her!
En Kandar bør være 1/2 til 1 cm. længere end Bridon bidet. Dvs. går din hest med 13,5 cm. I alm bid, skal dit Bridon være 13,5 cm. og din Kandar 14 cm. Hvis dit bridon bid bliver for stor, har den potentiale til at forårsage skader, da det dermed kan glide fra side til side i munden og dermed kan komme i kontakt med stænger og gange.
Men der er mange forskellige tilgange til det og nogle vælger også et mindre Kandar, ovenstående er dog vores anbefalinger.
Vi anbefaler at du vælger din Kandar ud fra de observationer og erfaringer du har med den enkelte hest. Her kan du ligge vægt på hvilken materiale din hest trives bedst på, Sweet Iron, Rustfri stål, Titanium eller andet. Dernæst er det en god ide at overveje stængernes længde, jo længere, jo mere udveksling og sidst men ikke mindst hvor stor en bue du vurdere der er bedst egnet til din hest.
Du kan med fordel læse mere om de enkelte modeller og deres egenskaber under de enkelte produkter.
Har din hest udfordringer med at søge kontakt og være afslappet på en kandar, kan vi anbefale en kandar med bred/stor bue, det giver nemlig plads til tungen uden den låses.
Har du derimod en hest der er meget sensitiv på tungen og let kommer til at gå under lod, anbefaler vi en Kandar med stor bue. Denne udformning, hjælper hesten til at forblive i balance uden for meget uro.
Til unge heste og heste der let overreagere og dermed har brug for mere ro og stabilitet, kan et bid med lav bue være at foretrække.
Materiale til Kandar
Vi forhandler kandar i henholdsvis Sweet Iron samt Titanium.
Sweet Iron er velegnet til heste der har brug for opmuntring til at søge frem mod bidet, herunder sensitive heste og ungheste, der kan have fordel af et materiale med smag. Hvorimod Titanium kan være velegnet til heste hvor rytteren har brug for mere kontakt.
Både Kandar og Bridon bidene fra Fager, er designet til at opretholde en let og fleksibel fornemmelse i hænderne, idet de optager mindre fysisk plads inde i munden.