Lagt i kurven
Gjord til den Islandske hest i forskellige former og længder. Skulle du ikke finde den ønskede længde her på siden, så hold dig endelig ikke tilbage med at kontakte os, så får vi den nemlig gerne hjem til dig.
En gjord er et uundværligt produkt til vores sadler, men der findes nærmest lige så mange gjorde som der findes sadler. Spørgsmålene er tit, hvilken er den "Bedste gjord Islænder", skal man vælge en anatomisk Islænder gjord eller skal man vælge en Aflastningsgjord til Islændere.
I dette afsnit, vil vi forsøge at svare på nogle af disse spørgsmål, så du forhåbentlig kan blive klogere på hvad der vil være det bedste valg for dig og din hest.
Den findes ikke! I hvert tilfælde ikke generelt, for lige som vi udvælger en specifik Islænder sadler til den enkelte hest, så er det fra tid til anden også en god ide at se på hvilken type gjord der vil være den rigtige til den enkelte hest.
Så nej der findes ikke én men flere forskellige "Bedste Islænder gjord"! Men mulighederne er mange og her er det vi kan begynde at opdele dem i forskellige "hoved kategorier".
En anatomisk Islænder gjord, kan dække over mange forskellige modeller og former. Ordet "anatomisk"" dækker nemlig over at den en er designet med omtanke for anatomien. Derfor kan en anatomisk gjord både være formet som eksempelvis Scharf Freedom Icelandic, nemlig i 3 dele. Men den kan også være formet i et helt stykke som eksempelvis Hrimnir Anatomisk Gjord. Disse 2 er meget forskellige gjorde, men samtidig er de begge designet med den Islandske hests anatomi for øje.
En anatomisk gjord er derfor ikke en bestemt type, men mange typer.
En aflastningsgjord er derimod lidt lettere at "beskrive". Den er nemlig kendetegnet ved at være bredere end almindelige gjorde, for herved at aflaste trykket over et større område - heraf navnet.
Bredden på en aflastningsgjord variere fra mærke til mærke, men de har det til fælles at de alle er designet til fordele trykket over et større område.
Man skal dog være opmærksom på, at man ikke bør spænde en aflastningsgjord for hårdt, da "trykket" simpelthen vil blive for stort på hesten. En ting som mange desværre ikke er opmærksomme på.